Biluheld Genrefoto

To biler i frontalt sammenstød

To unge kvinder røg i går på sygehuset, efter to biler stødte frontalt sammen på Klostergårdsvej ved Truust.

Klokken 13.15 kom en 18-årig kvindelig bilist af ukendte årsager over i den modsatte vejbane på Klostergårdsvej.

Her stødte hun frontalt sammen med en modkørende bil, der blev ført af en 27-årig kvinde fra Aarhus.

Der skete ingen alvorlige skader ved sammenstødet, men både den 18-årige fører og en 25-årig passager i den anden bil beklagede sig over nakkesmerter.

Begge kvinder blev kørt til skadestuen, hvor der blev konstateret et muligt piskesmæld hos den 25-årige kvinde.