Foto: Ulla Myrhøj

SIFs unge reserver tabte til Vejle

SIFs reservehold trak nitten i går og tabte 2-1 til Vejle efter 1-1 ved pausen.

Kampen gav et længe ventet gensyn med Ari Móhr Jónsson, der vendte tilbage efter et længerevarende skadesforløb, men desværre måtte Ari udgå efter knapt en halv times spil efter et slag på anklen.

Bortset fra ham, var resten af holdet et rent U19 hold – for cheftræner for reserveholdet, Peder Knudsen, stillede op med de mange unge spillere, fordi SIF skal spille pokalkamp i morgen i Holstebro.

Reserveholdets næste kamp er også en hjemmekamp – det er 20. august, hvor FC Midtjylland kommer til Mascot Park.