Svømmecenter koster 130 millioner

Det vil koste 130 millioner kroner at bygge et moderne svømmecenter i Silkeborg.

Det viser en undersøgelse af kommunens svømmefaciliteter, som i næste uge bliver præsenteret byrådet ved det årlige budgetseminar.

Det skriver mja.dk.

Prisen gælder uanset om man vælger at renovere det eksisterende Svømmecenter Nordvest eller beslutter at bygge et helt nyt.

Formanden for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Gitte Willumsen fra Venstre, mener ifølge netavisen, at det er vigtigt, at byrådet nu tager stilling til kommunens fremtidige svømmefaciliteter.

- For under alle omstændigheder går der nok nogle år, inden selve byggeriet kan komme i gang, siger Gitte Willumsen til mja.