Ældre dement kvinde efterlyses

Midt- og Vestjyllands Politi har siden i eftermiddag eftersøgt en 83-årig kvinde, der forsvandt fra Rødegård Plejecenter på Skærbækvej i Resenbro.

Kvinden beskrives som 165 cm høj, hun har gråt krøllet hår. Hun er iført en blå-turkis bluse, sort cardigan og sandaler med bare fødder. Hun forlod bopælen i morges.

Politiet har søgt efter den 83-årige med både hundepatruljer og helikopter.

Hvis du ser kvinden, skal du ringe til politiet på telefon 114.