Foto: Jacob Nøhr

83-årige Julie fundet i god behold

Ifølge Facebook-gruppen 'Missing People Denmark' er den 83-årige, demente Julie fundet.

Hun har det efter omstændighederne godt.

Fundet af tre niårige piger
Ifølge TV2 Østjylland blev den 83-årige fundet af tre niårige piger, der havde hørt, at hun var væk, og derfor satte sig for at lede efter hende.

Efter kort tid fandt de Julie liggende i en busk i området ved Dybdal Skovvej i Resenbro.

Politiet blev tilkaldt af af pigerne klokken 15.48, og kort tid efter var redningsfolkene fremme ved stedet.

Forsvandt under gåtur
Julie forsvandt i går morges, da hun gik af sted på sin daglige gåtur, men aldrig vendte tilbage til Rødegård Plejecenter på Skærbækvej i Resenbro.

Siden har adskillige frivillige, politiet, hjemmeværnet og beredskabsstyrelsen ledt efter hende i og omkring Resenbro.

Julie blev fundet kort før klokken 16 på Dybdal Skovvej i Resenbro.

(Opdateret kl. 17:55)