Foto: Silkeborg Kommune

Karina Due SKAL modtage eftervederlag

Efter at Karina Due har forladt byrådet for at hellige sig jobbet som Folketingsmedlem og som medlem af regionsrådet, står hun til at modtage et eftervedlag på godt 40.000 kroner.

Og som afgående formand for et udvalg, har hun ikke andet valg end at modtage pengene.

I modsætning til de regler, der gælder for en borgmester eller en regionsrådsformand, kan hun ikke vælge pengene fra.

Nu siger Karina Due til Ekstra Bladet, at hvis det er korrekt, vil hun overveje at donere pengene til velgørende formål.

Formelt træder Karina Due ud af byrådet pr. 1. september – og netop i dag skal økonomi- og erhvervsudvalget på sit ordinære møde bevilge eftervederlaget efter de gældende regler.