De kommende SIF-kampe vises på TV

TV3Sport1 kan slet ikke få nok af SIF.

TV-kanalen viser to kampe fra hver runde – og bortset fra kampen forleden mod Skive, har SIFs kampe været med hver gang.

Kampen i aften mod AC Horsens og kampen på onsdag mod HB Købe, bliver også vist på TV.

Og nu har divisionsforeningen offentliggjort spilletidspunkter for runde 7, 8 og 9 – og her er alle SIFs kampe også med på TV-listen.

Det gælder altså Kampen på Mascot Park mellem SIF og Helsingør, der spilles mandag den 7. september, opgøret ude mod Fredericia den 10. september - og hjemmekampen mod Vejle torsdag den 17. september.

Alle de kampe bliver vist på TV3Sport1.