Arena Midt indgår forlig med direktør

Arena Midt i Kjellerup har indgået et forlig med den tidligere direktør Carsten Verne Jensen skriver mja.dk.

Carsten Verne Jensen blev i oktober sidste år bortvist fra direktørstolen efter kun fire måneders ansættelse – begrundelsen var blandt andet ”alvorlige forsømmelser”.

Nu er sagen altså endt i et forlig, og formanden for Arena Midts bestyrelse, Svend Thue Damgaard, udtaler, at der ikke blev begået noget kriminelt fra Carsten Verne Jensens side.

Bestyrelsesformanden erkender også, at bortvisningen fik en forkert ordlyd i pressen, og derfor har bestyrelsen valgt at indgå et økonomisk forlig, hvis størrelsesorden parterne har valgt at holde for sig selv.