Kjellerup IFs Pokalkamp vises på TV

Kjelleup IFs pokalkamp mod superligaholdet AGF den 2. september, skal vises live i TV.

Derfor skal kampen spilles klokken 20.15 – og det har skabt lidt problemer for Kjellerups bedste fodboldklub.

Da Kjellerup er den lille klub i opgøret, skal kampen spilles på Kjellerups hjemmebane. Men her er lysanlægget ikke godt nok til, at TV kan vise kampen.

Så enten må KIF investere et stort femcifret beløb på et mobilt lysanlæg, eller også må man flytte kampen til en anden fodboldbane.

I dag forhandler klubben om at få lov til at benytte Mascot Park til den vigtige pokalkamp.