Foto: Socialdemokraterne/Lisbeth Larsen

Silkeborg vært for Socialdemokraterne

August måned er traditionelt fyldt med politiske sommergruppemøder. I dag og tirsdag holder Socialdemokraterne deres i Silkeborg.

Til de politiske sommergruppemøder kommer folketingsmedlemmer, hovedbestyrelse og andre centrale medlemmer af partiet typisk for at diskutere politik.

Sommergruppemøderne sluttes typisk af med en præsentation af politiske forslag.

Det er fagforeningen 3F's kursuscenter Langsøhus på Vestre Ringvej, der skal lægge lokaler til sommergruppemødet i Silkeborg. I morgen klokken 12 er der indkaldt til pressemøde samme sted.

Det lokale folketingsmedlem Thomas Jensen og kendte navne som Astrid Krag og Nick Hækkerup har meddelt på de sociale medier, at de kommer til sommergruppemødet.