Foto: Thomas Juul

Jeppe Okkels har succes på landsholdet

Der var igen fuld spilletid til SIFs U17-talent Jeppe Okkels, da det danske U17-landshold i går aftes spillede 0-0 mod Bulgarien.

To dage tidligere havde de unge landsholdsspillere vundet den første kamp mod Bulgarerne med hele 5-0 – en kamp, hvor Jeppe Okkels lagde op til et mål og selv scorede to.

I går spillede Okkels sin femte U17-landsholdskamp og lagde sig som altid på venstrekanten fra start, og i både første og anden halvleg styrede Okkels og holdet begivenhederne og havde overvægt i spillet.

Næste gang han får lejlighed til at blive udtaget til U17-landsholdet, er i slutningen af september, hvor holdet skal spille EM-kvalifikationskampe mod Grækenland, Kazakhstan og Island - alle på sidstnævntes hjemmebane.