Lunden rejser tilbage til 80’erne

Der er dømt spejlkugler, neonlys og lækkert hår, når Silkeborg rejser tilbage til 1980'erne lørdag den 5. september. Din Radio 8600 arrangerer 'Årets 80'er fest'.

Festen kommer til at foregå indendørs i Lunden, og her bliver der skabt den rigtige stemning. Din Radio 8600 sørger for flere af de DJ's og bartendere, der var velkendte ansigter i byen i 1980'erne.

Fra klokken 18 til 20 er der buffet med mad, som det blev lavet dengang, og hele aftenen er der danske og internationale hits. Billetterne inklusive spisning nærmer sig udsolgt, så hvis du skal smage 80'er-menuen, er det med at være hurtig. Men du kan stadig få billet til festen, uden spisning.

Årets 80'er fest byder naturligvis på en konkurrence for bedst 80'er-påklædning. Præmien er et rejsegavekort for to personer til København eller Bornholm til en værdi af 5000 kroner.

Din Radio 8600 arrangerer Årets 80'er fest lørdag den 5. september klokken 18.00-02.00 i Lunden (indendørs). Billetter sælges via Silkeborgbilletten.dk.