Foto: Esben Stenfeldt

Arbejdet på Torvet er uofficelt begyndt

I går begyndte det arbejde, der om halvandet år bliver Silkeborgs nye Torv med en stor parkeringskælder under.

Der var ikke tale om det officielle spadestik – for det tages af borgmester Steen Vindum i næste måned.

Men arbejdet på at flytte ledninger og rør er startet foran Matas og Elkjær Lingeri skriver mja.dk.

Netavisen skriver også, at flere af Torvets butikker ønsker at kommunen bliver meget bedre til at informere om byggeriet.

For eksempel siger Winnie Larsen fra Kære Børn og Young Ones, at hun ikke ved hvor meget gravearbejde, der bliver ud for hendes døre eller hvor længe arbejdet vil vare.

- Og så er det altså svært at planlægge sin hverdag, siger Winnie Larsen til mja.dk.