Foto: Hospitalsenhed Midt

Sygehusenes økonomi faldt på plads

Alle partier i Region Midtjylland med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance indgik i går forlig om budgettet for blandt andet sygehusene næste år.

Store dele af budgettet var allerede lagt fast, da regionsrådet i april vedtog den omfattende spareplan frem mod 2019 på i alt 700 millioner.

Men i går blev de sidste detaljer forhandlet på plads – og man kan se, at der i vores region til næste år bliver brugt 323 millioner kroner mere end i 2015.

Men de mange penge betyder ikke, at der er råd til store, nye tiltag. Der er hårdt brug for hver en krone til store udgifter til medicin og byggerier.