Fængsel Genrebillede.

Bosniske butikstyve fængslet i fire uger

To mænd fra Bosnien-Hercegovina blev i går varetægtsfængslet i foreløbig fire uger, mens deres mulige butikstyveri efterforskes.

De to mænd på 31 og 25 år stod sigtet for forsøg på butikstyveri fra Sport 24 Outlet på Brokbjergvej i mandags.

Den 25-årige var også sigtet for at stikke af fra politiet. Han rev sig løs under anholdelsen og stak af til fods. Efter 1000 meter jagt gennem haver og over garager, fik politiet igen fat i ham på Anemonevej.

De to mænd var ved anholdelsen i besiddelse af bestillingssedler på dyre tøj- og parfumevarer, en magnet til at deaktivere tyverialarmer og nøglen til en bil, der indeholdt flere dyre deodoranter.

Politiet har endnu ikke fundet, hvor deodoranterne i bilen stammer fra. Indtil videre behandles de som tyvekoster.

Nu skal mændene sidde fængslet til den 6. oktober, mens politiet efterforsker og eventuelt kommer med flere sigtelser