Foto: Lis Winnie Hansen

SIF spiller mod Fredericia i aften

I aften klokken 20.15 sætter dommeren gang i en ny runde af Bet25 Ligaen, når SIF og FC Fredericia mødes på Monjasa Park i Fredericia.

FC Fredericia er foreløbig ubesejrede i denne sæson, og ligger med 14 point efter 6 kampe på andenpladsen i tabellen.

Med en sejr kan SIF for alvor hægte sig på i toppen.

Sidst SIF og Fredericia mødtes var den 21. maj 2014, hvor SIF vandt overbevisende 4-0.

De to hold har spillet ni indbyrdes kampe – vi har vundet otte og tabt en enkelt.

Kampen mod FC Fredericia vises direkte på TV3 Sport 1.