BSV forlænger to år med sponsor

Bjerringbro-Silkeborg har valgt at forlænge med sponsoren Aserve Scandinavia A/S. Forlængelsen løber i to år.

Ikast-virksomheden Aserve er grossist med salg af sportsrelaterede produkter.

- Vi er glade for at Aserve og Bjerringbro-Silkeborg igen er blevet enige om at forlænge vores samarbejdsaftale. Vi har hos Aserve fundet den leverandør af sportsplejemidler, der lever op til vore forventninger både hvad angår leveringssikkerhed, og ikke mindst produkternes høje kvalitet. Vi arbejder her med en sponsor og samarbejdspartner på meget højt niveau, og vi har anbefalet mange af de andre klubber i ligaen, at indgå et samarbejde med Aserve, siger kommerciel direktør i BSV, Per Rasmussen.

Hos Aserve Scandinavia er de glade for og stolte over, at Bjerringbro-Silkeborg har valgt at forlænge deres samarbejdsaftale.

- Det er igen er et bevis på, at vore produkter lever op til de forventninger og krav en topklub stiller til os som leverandør. Vi glæder os over, at endnu en topklub i dansk håndbold, mener at vi som leverandør er så ”gode”, at vi anbefales til andre klubber, det er vi både stolte af og taknemmelige over. Vi glæder os til at fortsætte vores gode og trofaste samarbejde med Bjerringbro-Silkeborg, siger direktør i Aserve, Søren Jørgensen.