Guldsmed lukker forretning efter røveri

Ejeren af smykkeforretningen Turquiose på Torvet i Silkeborg, Ali Kürkçü, tager konsekvensen af røveriet i lørdags og lukker sin forretning i Randers.

Det skriver TV Midt/Vest.

Ali Kürkçüs kone og lille datter var i butikken under røveriet mens han selv var langt væk i Randers, og den situation vil han gerne undgå i fremtiden.

Det grove røveri, hvor fire eller fem mænd trængte ind i butikken i Silkeborg og truede med pistol, og angreb med peberspray, var en voldom oplevelse for de implicerede.

To mænd på 25 og 24 år blev umiddelbart efter røveriet fanget af politiet og anholdt. De blev i går varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør.

Tre mænd eftersøges fortsat af politiet. De flygtede fra gerningsstedet i en bil, som politiet ikke har nogen beskrivelse af.