Foto: Esben Stenfeldt

Galleri: Første spadestik til p-kælder taget

- Jeg står her for at se dem ødelægge vores Torv, lød det fra en af de cirka 100 fremmødte til første spadestik på byggeriet af parkeringskælderen under Torvet.

Borgmester Steen Vindum (V) trak muligvis på sin erfaring som landmand, da han satte sig ind i rendegraveren for at grave det første officielle hul til parkeringskælderen.

- Det er en dag, jeg har set rigtig meget frem til. Jeg ser måske endnu mere frem til, når projektet står færdig, sagde borgmesteren i sin tale, der modtog klapsalver fra de fremmødte, selvom der var enkelte sure miner iblandt.

Herefter gav Steen Vindum ordet til direktør Asger Enggaard fra entreprenøren A. Enggaard A/S. Han ville gerne undskylde på forhånd for de gener, det kommer til at give, mens byggeriet står på. Samtidig takkede han for den gode modtagelse, han havde fået fra Silkeborg indtil videre. Han håbede på, at det gode samarbejde kunne fortsætte.

Borgmesteren satte sig til rette i rendegraveren og kørte skovlen nedad. Et par hurtige skovlfulde blev det til, så var ceremonien overstået.

Asger Enggaard takkede borgmesteren for arbejdsindsatsen. I næste uge begynder de tyske maskiner og håndværkere selve byggeriet.

[inpost_fancy thumb_width="200" thumb_height="200" post_id="8044" thumb_margin_left="0" thumb_margin_bottom="0" thumb_border_radius="2" thumb_shadow="0 1px 4px rgba(0, 0, 0, 0.2)" id="" random="0" group="0" border="" show_in_popup="0" album_cover="" album_cover_width="200" album_cover_height="200" popup_width="800" popup_max_height="600" popup_title="Gallery" type="fancy" sc_id="sc1442923151413"]