Politiuniform Foto: www.politi.dk

Pengeskab stjålet fra villa i dagslys

Politiet modtog i går anmeldelse om to indbrud hos private. I det ene tilfælde blev et pengeskab slæbt væk i fuldt dagslys.

Mellem klokken 09.00 og 17.40 i går var der indbrud i en villa på Sleipnersvej i Hvinningdal.

Her blev en dør i soveværelset brudt op og hele huset gennemrodet.

Et brunt pengeskab på 100x80 cm blev fjernet og taget med. Pengeskabet indeholdt blandt andet en møntsamling, sølvtøj og billed-negativer. Pengeskabet vejede adskillige hundrede kg, så det har krævet en indsats af tyvene.

Politiet har ikke fået oplyst værdien af indholdet.

Indbrud i Sejs-Svejbæk
Et stuevindue blev opbrudt med skruetrækker, da en indbrudstyv mellem søndag og tirsdag eftermiddag ville ind. Det skete på Stengårdsvej i Sejs.

Her forsvandt tyven med smykker, en kontantbeløb og en Apple Macbook.

Der blev muligvis også stjålet andet, men da politiet modtog anmeldelsen i aftes, havde husets beboere endnu ikke fuldt overblik.

Har du set noget fra de to indbrud, og vil du hjælpe politiet, kan du kontakte politiet på telefon 114.