Foto: Christian Geisnæs

100 statister søges til filmoptagelser

Har du en filmstjerne i maven – drømmer du om Hollywood, så har du måske chancen for at smage lidt på stemningen under en rigtig filmindspilning her i Silkeborg.

Der skal nemlig bruges statister til den nye storfilm ”Du Forsvinder”, der bliver optaget i Silkeborg i de kommende uger.

Der er statistcasting på tirsdag klokken 17, 18 og klokken 19 i Medborgerhuset.

Tommy Duus, der er caster og kreativ direktør hos Dansk Skuespiller Katalog, siger ifølge tv2oj.dk, at man bare skal møde op - så bliver man registreret.

- Man skal medbringe sin mobiltelefon, for registreringen foregår digitalt med telefonen, siger han.

Han siger, at der skal bruges omkring 100 statister – både børn, unge og gamle, - og flest mænd.

Optagelserne til filmen, hvor Nikolaj Lie Kaas, Trine Dyrholm og den svenske stjerne Michael Nyqvist spiller med, begynder på mandag.

De statister, der findes på mandag skal medvirke i scener, der optages i de kommende uger.

- Jeg kan jo ikke afsløre for meget, men der er nogle sygehusscener, nogle scener i en støttegruppe, og den største scene er en havefest, og her har vi brug for nogle børn. Ellers drejer det sig om forbipasserende på gaden og lignende, siger Tommy Duus til tv2oj.dk.