Foto: Google Maps

Læserbrev: – Vil vi være billigst?

Ord er taknemmelige - og som det er de fleste bekendt, er der flere betydninger for en del af dem. Skulle man være i tvivl - så kan man tjekke i fx en ejendomsmæglers måde at formulere sig på: Det, som for lægfolk fremstår som en faldefærdig ruin, kan i mæglerens univers blive, at “ejendommen fremstår i oprindelig stand med patina og fyldt med muligheder for at sætte sit eget præg”. Og fuld respekt for det, - for det er lige det, der er mæglerens opgave.
Lidt anderledes stiller sagen sig, når nye begreber folder sig ud i forbindelse med Børne & Ungeudvalgets forslag til en ny skolestruktur i Silkeborg Kommune. For vi anser det ikke for en god ide at kalde tingene for andet end det, de virkelig er. Massive besparelser.
Rundt omkring i Silkeborgs skoleverden har forældreråd og skolebestyrelser, pædagoger og lærere brugt årsværk på at udvikle netop deres skole til den palet af skolekulturer, som findes i dag: Fra dyrehold, bålhus og fællessamlinger i Voel over blæserorkester i Sejs til elitesport på Sølystskolen. Disse forskellige kulturer tiltrækker selvsagt vidt forskellige mennesker, som i deres virke videreudvikler og perfektionerer egne kompetencer og skolens ditto. Det sker i samarbejde med skolebestyrelsen, som indstiller både personale og ledere til ansættelse i netop deres skoles kultur.

I skolestrukturforslaget nedlægges samtlige skoler i Silkeborg Kommune. Derefter oprettes der 9 skoleenheder af nogenlunde lige størrelse elevmæssigt - men vidt forskellige - hver for sig - i geografisk og kulturel henseende.
Sammen med de gamle skoler nedlægges ligeledes skolebestyrelserne til samtlige skoler. Når de nye skolefællesskaber opstår, skal der laves nyvalg til nye, fælles skolebestyrelser. Skolebestyrelsen skal videreudvikle og styrke skolekulturen på samtlige skolefællesskabets skoler i samarbejde med een skoleleder, som de ikke har valgt - og som ikke har ledelsesmæssigt kendskab til nogen af skolefællesskabets skoler.
De gamle skoleledere, som indtil strukturforslagets gennemførelse har haft budget- og personaleansvar vil skulle finde deres plads i strukturen, enten som underordnede ledere eller ved andet arbejde. Der er i strukturforslaget ikke råd til 27 skoleledere med budget- og personaleansvar.

Ovennævnte er ikke givetvis noget, som man som elev eller forældre vil mærke som en markant forandring fra første dag, - men der vil være andre forandringer, som både elever og forældre må forholde sig til. Lærere og pædagoger vil ikke mere være ansat med tjenestested på skolen. De vil være ansat med tjenestested i skoleenheden. Mangler skolen liniefagsuddannede lærere, kan dette betyde,at børnene på skolen kan blive undervist af lærere, som ikke kender skolen, klassen eller de enkelte børn.Det er lærere, som vil komme kørende fra en anden skole, sætte bilen, indfinde sig til time og undervise. Enhver, der har haft fornøjelsen af at undervise, ved, at det er afgørende for både forberedelse og afvikling, at man har et tæt kendskab til de enkelte børn i klassen. Det er afgørende for børnenes tryghed og dermed for udbyttet af undervisningen. Især vil børn med ADHD og autisme være voldsomt udfordret i en undervisning, som ikke kan tage højde for deres individuelle vanskeligheder.
Men det er billigt. Der er ingen tvivl om, at det er langt, langt billigere at flytte lærere rundt end at uddanne hver enkelt skoles lærere. Men den økonomiske succes kan blive på bekostning af børnenes tryghed - og dermed deres udbytte af undervisningen.
Og det kræver, at den enkelte skole må give afkald på sine specielle kendetegn og tiltag på skoleskemaet. Alle de specielle ting, som den enkelte skole omhyggeligt har udviklet må fjernes. Bort med morgensamlinger, fordybelsesdage og andre udskejelser. For skolernes skema må være absolut ens, hvis den enkelte lærer skal nå at køre i pauserne fra skole til skole. Fagre, nye skolestruktur!

Et nøglebegreb i skolestrukturforslaget er robusthed. Vi skal have robuste skoler med robuste klassestørrelser.
Normalt vil begrebet robusthed være et ubetinget positivt ladet ord. Hvem vil ikke have sit barn i en robust klasse i en robust skole?
I skolestukturforslaget betyder robusthed imidlertid noget ganske specielt. Robusthed betyder, at der er tilstrækkeligt elever i klassen. En klasse på 23 elever er i forslaget ikke robust. En klasse på 24 elever og derover er robust. Og med afskaffelsen af de indre skolegrænser mellem de enkelte skoler i skoleenheden, får dette store konsekvenser. Prøver vi at forestille os et skolefællesskab med tre skoler, så skal alle klasser på alle årgange gøres robuste. Altså med mindst 24 elever. Forslaget indebærer, at hvis en skole eksempelvis har 44 elever på en årgang - så ville dette i den gamle skolestruktur ikke repræsentere noget problem. Man danner 2 klasser med 22 elever i hver. Punktum! Det vil oven i købet være en klassestørrelse, som de fleste forældre vil anse for god. Der er plads og tid til den enkelte her…
Men i den nye skolestruktur er elevtallet 22 i hver klasse ikke robust. Så det vil være en opgave for den nye skoleleder, at sørge for at gøre strukturen robust. Det betyder dannelse af een klasse på 24. Tilbage er der 20 børn. Disse børn sættes i spil i den samlede skolestruktur i skoleenheden. Måske vil skolelederen vælge at dele de tyve børn i to grupper og placere dem på de to øvrige skoler i skoleenheden - hvis der er plads indenfor rammen af de 28, som er klassernes maksimale elevtal. Det kan også ske, at skolelederen vælger at fylde den sidste klasse op fra 20 til 24. Men det kræver overførsel af elever fra een eller begge af de to øvrige skoler i skoleenheden.
Det er dælme billigt. Men til gengæld risikerer tre børn, som har boet ved siden af hinanden på vejen hjemme i landsbyen,- har fulgtes ad gennem dagpleje og børnehave - at havne på tre forskellige skoler i skolefællesskabet. Og det samme er muligt for søskende.
Robusthed er en underlig størrelse. Men i modsætning til ejendomsmæglerens univers, så er der her absolut ingen muligheder for at sætte sit eget præg på nogetsomhelst…
Der vil blive en frygtelig masse kørsel. Børn, der skal til og fra de enkelte skoler i skoleenheden, alt afhængig af, om de fik plads i en tilstrækkelig robust klasse, da numrene blev trukket ud. Dyrt og besværligt rent menneskeligt, men økonomisk billigere. Det kan ende med ren turistklasse her - med mulighed for mange mellemlandinger undervejs mod endemålet.
Dertil kommer, at det vil være mere end svært for skolelederen at lade trafikken af børn gå mere end een vej. Den vil i praksis blive ensrettet bort fra de små landsbyskoler og ind mod de store overbygningsskoler. For hvilken skoleleder vil flytte børn ud af den store byskole og ud til den elevtrængende landbyskole - for så senere i forløbet at skulle flyttes tilbage til overbygningsskolen? - Og hvilken forældregruppe vil finde sig i, at der pr. automatik er indbygget flere skoleskift undervejs i skoleforløbet?
Det er nu, at den ikke skole- interesserede læser konstaterer, at lærerne igen har glemt ja-hatten derhjemme endnu en gang.
Dertil er der kun at sige, at det må være på tide, at få hattemageren involveret. For det kan ikke passe, at udvalget består af en nej-hat og en ja-hat. Livet - og skolestrukturen er mere kompliceret end som så.
Kunne man forestille sig en forældrehat - en personalehat og måske oven i købet en elev-hat? -Så kunne man måske prøve at bytte undervejs i processen.
Tænk, hvis man kunne bede medlemmerne i Børne & Ungeudvalget iføre sig forældrehatten. Kan medlemmerne mon forestille sig en virkelighed, hvor børn flyttes rundt - og man hvert eneste år håber, at sønnens eller datterens klasse ikke har mistet alt for mange børn til de private skoler - så klassen pludselig ikke er robust mere - og dermed har bragt sig selv i spil til en fusion med en tilsvarende klasse på naboskolen?
Hvor mange år mon man som forældre holder til den situation - og hvornår trækker man som forældre i nødbremsen og tænker, at nok er nok - og skriver sine børn op til en privatskole, hvor man ved, at de kan fortsætte gennem resten af deres skoletid??
Det må være legitimt at prøve de forskellige scenarier af som kan blive en del af fremtidens virkelighed …..

Carsten Hull
Arbejdsmiljørepræsentant for lærere og pædagoger
Voel Skole

Margrethe Skøtt
Tillidsrepræsentant for lærerne
Voel Skole