Foto: Thomas Juul

SIF’s Jeppe Okkels scorede på landsholdet

SIF-talentet Jeppe Okkels var for tredie gang på seks dage med i startopstillingen for Danmarks U17-landshold.

Og Jeppe kvitterede for den tillid ved at score til slutresultatet 0-2 i en vigtig EM-kvalifikationskamp mod Island.

Vinderen af kampen ville være sikker på videre deltagelse i EM-kvalifikationen – mens et nederlag efter al sandsynlighed ville betyde et farvel.

Det vigtige mål til 2-0 blev scoret i anden halvleg, og Danmarks U17-landshold er dermed videre til den såkaldte Eliterunde, som spilles i foråret.