Foto: Region Midtjylland

Kranfører fik 500 kg stålplade over sig

En lastbilchauffør og kranfører fik i går en 500 kg tung stålplade over sig, da han skulle løfte den af sin lastbil.

Klokken 09.10 var den 45-årige lastbilchauffør ved at læsse stålpladerne af i Hostrupsgade.

Stålpladerne bruges i trafikken som køreplader og er 2,1x3,0 meter store.

Lige som chaufføren skulle sætte den tunge plade på jorden, væltede den ned over ham og klemte ham fast.

Heldigvis gik der nogle arbejdere på stedet, og de løb hurtigt til og fik løftet pladen væk.

Den 45-årige kranfører blev kørt til sygehuset i Viborg, hvor lægerne fandt to mindre brud på hans bækken.