Politibil Foto: www.politi.dk

Dobbelt falsk alarm: 15 unge i slagsmål

Politiet rykkede sent i aftes til Nørrevænget to gange, fordi der kom anmeldelser om slagsmål mellem 12-15 unge. En enkelt person fik en bøde.

Klokken 23.50 kom den først anmeldelse om slagsmål blandt de unge, der stod ved McDonald's.

Politiet sendte en patrulje af sted, men der var ingen ballade, da den kom frem. Så betjentene kørte igen.

Fem minutter efter kom der et nyt opkald. Nu var der igen ballade.

Patruljevognen kørte tilbage til McDonald's, men også denne gang var der fred og ro.

En enkelt af de unge følte sig provokeret af politiets tilstedeværelse, så han begyndte at råbe efter betjentene.

Det førte til, at den 22-årige mand blev bortvist fra stedet og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, hvilket udløser en bøde.