Søhusets brandalarm udløst i formiddags

Silkeborg Brand & Redning rykkede kort efter klokken 11 ud til en brandalarm i Søhuset på Godthåbsvej.

Alarmen gik på aktivering af sprinkleranlægget, men da indsatslederen kom frem, viste det sig umiddelbart at være en fejl i systemet.

Sprinkleranlægget var ikke aktiveret og der var ingen brand, så brandfolkene kørte hurtigt igen.

Fejlen kunne ikke løses lige så hurtigt, så alarmen stod fortsat som aktiv en halv time efter.