17-årig knallertkører påkørt af bil

I aftes kom en 17-årig dreng kørende på knallert ad Silkeborgvej i Them, da han blev væltet af en svingende bil.

Klokken 18.21 kom drengen kørende i sydlig retning ad Silkeborgvej, da han kom Rustrupvej.

I samme øjeblik kom der en bil kørende i samme retning. Den skulle til højre ad Rustrupvej. Bilens 27-årige fører overså knallerten og svingede til højre.

Bilen ramte knallerten, der væltede og slyngede den 17-årige fører af. Knallerten gled hen ad asfalten og ramte en anden bil, der holdt på Rustrupvej.

Den 17-årige knallertfører kom ikke noget til ved påkørslen, men der skete lettere skader på knallerten og de to involverede biler.