Torvet får pariserhjul til jul

De fleste kvadratmeter af Torvet vil i december måned være en indhegnet byggeplads. 152 af de uindhegnede kvadratmeter skal bruges til et pariserhjul.

Vi har tidligere skrevet på Silkeborg Nyt, at juletræet i år skulle stå, hvor Skildpaddedrengen engang stod. De planer er nu ændret.

Årets juletræ kommer til at stå på kirkepladsen, det har Kommunen aftalt med menighedsrådet.

I stedet skal pladsen, hvor Skildpaddedrengen tidligere havde sin plads, bruges til et pariserhjul på 19x8 meter.

Det er HandelSilkeborg, der stiller pariserhjulet op den 27. november og tager det ned igen den 20. december.

Torvehandlen vil også i december foregå i Østergade.