Asfaltarbejde nord for Linå i næste uge

Fra mandag til onsdag lægger Silkeborg Kommune ny asfalt nord for Linå, så her vil være spærrede veje.

Der skal nyt slidlag på Vangvedvejen og Thorupgårdsvej, så de to veje vil være spærret i tre dage.

Der vil blive etableret omkørsel via Skellerupvej, hvilket der naturligvis vil blive skiltet med på stedet.

Beboerne på vejene kan stadig komme til og fra deres hjem, men der vil være spærret for gennemkørsel.