Fem indbrud anmeldt i går

Politiet modtog i går anmeldelse om fem indbrud. I Gødvad, Hvinningdal, Lysbro, Virklund og Them gik det ud over private boliger.

Mellem kl. 10.30 og 15.45 i går gik det ud over en villa på Udgårdstoften. Her blev en terrassedør opbrudt og huset tømt for smykker og Tretårnet sølvtøj.

Mellem middag og midnat i går gik det ud over en villa på Kamillevej i Them. Her blev et vindue opbrudt med koben og hele huset gennemrodet. Tyvene rendte med to bærbare computere, to armbåndsure og en dyr Specialized mountainbikecykel.

På Landskronavej forsvandt der to PH-lamper mellem tirsdag aften og torsdag morgen. Her blev en bagdør opbrudt og de to dyre loftslamper pillet ned. Tyvene rendte også med en læderpung med 300 euro.

På Gunilshøjvej i Virklund gik det ud over en villa mellem mandag og torsdag eftermiddag. Her blev et vindue opbrudt og skuffer og skabe gennemrodet. Tyven rendte med guld- og sølvsmykker, et Canon digitalkamera, et gavekort på et hotelophold og 1100 kroner i kontanter.

Alle hvidevarer blev stjålet fra en tom, nybygget bolig på Lysbrovænget. Indbruddet blev først opdaget i går, men er begået i løbet af de seneste ni dage.