Foto: Silkeborg Foto 2015

Silkeborg-Voel KFUM møder SønderjyskE

I dag er der igen tophåndbold i JYSK Arena når Silkeborg-Voel tager imod nyoprykkerne SønderjyskE.

SønderjyskE ligger helt sidst i Dameligaen og er noteret for nul point – Silkeborg Voels cheftræner, Jakob Andreasen, advarer mod at tro, at de to point er givet på forhånd.

- Det er et hold, der ser ud til at have en stigende formkurve og som sagtens kan spille god håndbold. Så det bliver ikke nogen let kamp, og skal vi have begge point på kontoen, så skal vi være skarpe i det vi laver, fastslår han overfor silkeborgvoel.dk.

Kampen starter klokken 19.00 i aften i Jysk Arena.