Foto: Silkeborg Foto 2015

Silkeborg-Voel sejrede komfortabelt

I går aftes havde Silkeborg-Voel KFUM besøg af bundholdet i ligaen, Sønderjyske, og det blev til en flot sejr til de grønblusede.

Silkeborg-Voel vandt nemlig kampen med komfortable 31-20 foran cirka 600 tilskuere.

Silkeborg-Voel KFUM var foran med 17-11 ved pausen efter en god første halvleg, og i anden halvleg var sejren aldrig i fare.

Topscorer blev Sofie Bæk Andersen, der lavede otte mål for Silkeborg-Voel.

Næste opgave i Dame Boxerligaen er onsdag den 18. november, hvor det gælder endnu en hjemmekamp – denne gang mod SK Aarhus.