Nedsat produktion: WILA mangler smede

Metalvirksomheden WILA kan ikke skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft og er nødt til at nedsætte produktionen. Virksomheden sammenligner situationen med tiden før finanskrisen.

WILA står konkret og mangler fem smede og er nødt til at sige nej til ordrer, det skriver dr.dk.

Stillingerne er forsøgt besat med lejede medarbejdere, men produktionen er for specialiseret, til at det kan lade sig gøre.

WILA har oplevet at miste flere ansatte til konkurrerende virksomheder, der har tilbudt en marginalt højere løn. WILA har også selv været nødt til at putte mere i lønningsposen for at tiltrække medarbejdere. Den situation, mener direktør Lars Lauridsen, minder om tiden før finanskrisen, det skriver dr.dk.

WILA producerer produkter til fødevareindustrien i rustfrit stål.

Selvom virksomheden ifølge direktøren mangler medarbejdere, er der ingen konkrete stillingsopslag på deres hjemmeside.