Bedrog kommunen for 289.000 kroner

Det koster en 53-årig mand otte måneders betinget fængsel, at han i en periode på over to år begik socialt bedrageri mod Silkeborg Kommune.

Ifølge mja.dk skal manden også udføre 150 timers samfundstjeneste for bedrageriet, der kostede kommunekassen 289.000 kroner.

Det beløb fik manden og hans samlever uberretiget udbetalt i perioden fra februar 2012 til marts 2014, hvor de ellers havde en ejendom i Tyrkiet, der på et tidspunkt blev solgt for næsten 200.000 kroner.

Ifølge reglerne, er man ikke berettiget til kontanthjælp, hvis man har værdier for mere end 10.000 kroner.