Politiuniform Foto: www.politi.dk

Bilen taget fra tredobbelt narkobilist

Politiet tog i går bilen fra en 58-årig bilist, der nu har tre sigtelser og en dom for narkokørsel mod sig.

Klokken 17.43 standsede politiet den 58-årige mand i sin bil på Skovsvinget øst for Kjellerup.

Manden blev testet med narkometer, og det gav udslag for både hash og metadon.

Den 58-årige har i forvejen to sigtelser for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer, og så er han tidligere dømt for det samme.

På grund af den dom har han ikke noget kørekort. Så det var også tredje gang, han blev taget i at køre i frakendelsestiden.

Derfor blev hans bil beslaglagt, og manden kan formentlig se frem til en fængselsdom.