Indbrud i kirke og på Smedebakken

Politiet modtog i går anmeldelse om et indbrud på Smedebakken og i Hinge Kirke.

På Smedebakken var der mellem onsdag aften og torsdag morgen indbrud i en stuelejlighed, hvor tyven kom ind ved at brække terrassedøren op med et koben.

Hele lejligheden blev gennemrodet og der blev formentlig stjålet nogle smykker. Politiet har ikke modtaget en komplet liste.

Det har de til gengæld efter et indbrud i Hinge Kirke, hvor der forsvandt en bærbar computer.

Hoveddøren ved kirken var ikke låst, det var en dør til kirkekontoret til gengæld, da der var indbrud mellem onsdag eftermiddag og torsdag formiddag.

Den låste kontordør blev sparket ind, så tyven fik adgang til computeren.

Ved du noget om et af indbruddene, kan du fortælle politiet om det på telefon 114.