Foto: Thomas Juul, SIF

Skytte og Jónsson fik fuld tid på landshold

SIFs Sammy Skytte spillede hele kampen, da U19 landsholdet i går vandt 3-0 over værtsnationen ved EM-kvalifikationsturneringen på Malta.

Sejren betyder, at hvis Danmark får point i den sidste kamp i puljen på søndag mod Israel, har Sammy Skytte og resten af holdet kvalificeret sig til næste kvalifikationsrunde mod EM: Elite Round.

Også SIFs færøske forsvarer, Ari Mohr Jónsson spillede 90 minutter, da Færøernes U21-landshold tabte 0-2 i Rusland i går.

Ifølge SIF’s hjemmeside er Ari Mohr Jónsson tilbage til træning på Søholt i morgen, og vil derfor være til disposition til søndagens ligakamp for SIF i Næstved.