Foto: Esben Stenfeldt

Butikker kan betale for gratis parkering

Det næste halvandet år er det gratis at parkere i to timer på de fleste kommunale parkeringspladser. Hvis de handelsdrivende vil betale 1,9 millioner, kan ordningen blive permanent.

Kommunen har valgt at gøre det gratis at parkere de første to timer, mens byggeriet af parkeringskælderen under Torvet står på.

Formålet er at trække flere handlende ind til butikkerne.

Kommunen anslår, at ordningen med to timers gratis parkering koster 3,8 millioner kroner årligt i tabt indtægt, men ordningen kan godt gøres permanent under de rette betingelser.

- Hvis HandelSilkeborg kommer og siger, at de gerne vil være med til at betale halvdelen, så vil jeg gerne kigge på det, siger formanden for Vej- og Trafikudvalget, Frank Borch-Olsen (K) til Din Radio 8600.

Han forventer dog ikke, at det kan betale sig for butikkerne. Omsætningen vil ikke stige tilstrækkeligt, da Silkeborg allerede er en attraktivt handelsby, selvom parkeringspladserne koster.

Hvis HandelSilkeborgs medlemmer skulle dække halvdelen af de tabte indtægter, ville det koste omkring 800 kroner per måned per medlem.

De to timers gratis parkering gælder fra udgangen af denne uge til midten af 2017.