Foto: Ole Mørk, Midtjysk Foto

BSV tager imod Team Tvis i aften

I aften spiller Bjerringbro-Silkeborg en hjemmekamp Herre Boxerligaen mod Team Tvis Holstebro i Jysk Arena.

Det er nu over 13 måneder siden, at BSV blev besejret på hjemmebanen i Silkeborg, men dengang var det netop Team Tvis Holstebro der var modstanderen.

Og BSV-træner Peter Bredstorff Larsen er da også ganske klar over, at aftenens modstander ikke bliver lette at besejre.

- Det er på mange måder et meget spændende hold med skarpe folk på positionerne. Jonas Hansen er kommet tilbage i målet, de er stærkt besat på fløjene med Bramming og Wiesmach, i bagkæden har de Balling og Larholm, og i forsvaret står der rutinerede folk i Søren Tau og Anders Oechsler. Det er nogle meget tydelige profiler”, siger Bjerringbro-Silkeborg-træneren til klubbens hjemmeside.

Vestjyderne har vundet de seneste to opgør i ligaen, og står noteret for i alt 12 point efter 10 kampe. BSV har ligeledes vundet de sidste to – men står med 15 point efter 11 kampe.

Kampen i aften starter 20.30.