Indbrud hos Winny Gade i nat

I nat klokken 03.04 løb tre mænd fra tøjbutikken Winny Gade i Nygade. De havde stjålet jakker for flere tusinde kroner.

De tre mænd kom ind i butikken ved at bryde døren op med et koben. Vidnet mener også at have set de tre kaste en sten mod en rude.

Tyvene kom kun ind i del forreste del af butikken, hvor de fik fat i ni eller ti jakker af mærket Moncler. Jakkerne koster mellem 6000 og 10.000 kroner.

Tyvene rendte ind i en nærliggende baggård med jakkerne, og så kunne vidnet ikke se mere.

De tre tyve beskrives som:
A: mand, bredskuldret, veltrænet og iført en grå hættetrøje og mørke bukser.
B: mand, iført mørke bukser og en mørk jakke med pelskrave.
C: mand med mørkt tøj.

Har du set noget, kan du få fat i politiet på telefon 114.