Lokal MF’er peger på lokal politiskole

Regeringen, de blå støttepartier og Socialdemokraterne indgik i går forlig omkring politiet, og en af konsekvenserne er, at der skal oprettes en politiskole i Jylland i løbet af de kommende år.

Venstres medlem af Retsudvalget, Kristian Pihl Lorenzten, siger til TV2 Østjylland, at det glæder ham, at der skal placeres en skole i det vestlige Danmark.

Han har tidligere talt positiv om placeringen af en politiskole ved den tidligere institution Oustruplund nær Kjellerup.

- Jeg har jo selv peget på Oustruplund, som er et rigtigt godt bud, men der også andre gode og seriøse bud. Jeg synes, det er oplagt, at skolen bliver placeret et sted i Region Midtjylland, siger han.

Om den nye politiskole bliver placeret i vores kommune er endnu uvist. Det skal en analyse nu klarlægge, står der skrevet ind i aftaleteksten.

Politiaftale betyder i øvrigt, at der tilføres politiet midler i størrelsesordenen 1,9 mia. kroner de næste tre år.