Villa plyndret for elektronik og smykker

Indbrudstyve var ekstremt effektive, da de i aftes brød ind i en villa, der kun stod tom i to timer.

Mellem klokken 21.30 og og 23.20 brød tyvene ind i villaen på Hovedgaden i Bryrup ved at bryde et vindue op med en skruetrækker.

Husets soveværelse og stue blev gennemrodet og tømt for samtlige værdier.

Tyvene rendte med en LG fladskærm, en Prosonic fladskærm, to Ipads, en Samsung tablet, en helt ny Samsung Galaxy S6 mobiltelefon, et Nikon spejlreflekskamera, et musikanlæg, otte parfumer og diverse smykker. I alt var der for 25.000 kroner.

Politiet modtog også anmeldelse om indbrud i en villa på Nylands Allé i Fårvang. Her blev et vindue opbrudt og tyvene rendte med smykker.

Har du set noget mistænkeligt på en af de to adresser, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.