Foto: Region Midtjylland

Brækket lårben: Overså parkeret bil

Regn og blæst var i går eftermiddag årsag til et uheld, der kostede en 25-årig mand et lårbensbrud.

Klokken 16.15 kom den 25-årige kørende ad Smedebakken i Thorning på sin knallert-45.

Manden holdt hoved ned mod asfalten på grund af regn og blæst, så han overså den parkerede bil, der pludselig var foran ham.

Den 25-årige påkørte bilen og totalskadede sin knallert. Samtidig pådrog han sig et brud på lårbensknoglen. En ambulance kom til stedet og kørte manden til hospitalet i Viborg.

Den parkerede bil holdt fuldt lovligt.