Litauere havde lager af tyvekoster

Der var hurtig ekspedition, da to litauere i går blev idømt en straksdom på tre måneders fængsel efterfulgt af udvisning af landet i seks år.

Ifølge mja.dk blev de to fanget natten til i går, og de tilstod at stå bag tyveri af 150 stykker håndværktøj hen over weekenden.

Tyverierne blev opdaget ved at en forbipasserende mandag aften opdagede et større lager af tyvekoster i Store Hjøllund Plantage.

Politiet lagde sig på lur, og kunne natten til mandag slå en klo i dem, da de kom og flyttede rundt på nogle af tyvekosterne.

Ifølge mja.dk fortalte de to, at de 150 stykker el-værktøj hovedsagligt var stjålet fra håndværkerbiler, men at de ikke kunne huske hvor de har været.

Nu vil politiet forsøge at finde ejermændene.