Hans Okholm (SF) håber, at projektet med husning af udsatte og boligløse på Hotel Impala kan blive en realitet. Foto: Silkeborg Kommune

Hans Okholm stiller op til Folketinget

62-årige Hans Okholm (SF) har været med i kommunalpolitik i cirka 20 år. Nu vil han i Folketinget.

Hans Okholm vil have Danmark til at udvise mere international solidaritet, i stedet for den aggressive kultur, der er tendens til i dag, det siger han til Tv2 Østjylland.

SF'eren så gerne, at Danmark gjorde mere for at hjælpe flygtninge i nærområderne, så de på længere sigt kan klare sig selv.

Hans Okholm skal være med til at overtage pladsen fra SF'eren Steen Gade, der ikke opnåede genvalg ved folketingsvalget i sommer og som ikke genopstiller til næste valg.

Det erfarne byrådsmedlem har tidligere været opstillet til Folketinget.