Pariserhjulet er på vej op på Torvet

I morgen klokken 18 kører den første tur med pariserhjulet på Torvet. I dag bliver det stillet op.

Det 22 meter høje pariserhjul ankom som samlesæt på en lastbil, og skal nu sættes op mellem parkeringskælderens byggeplads og Matas.

Pariserhjulet åbner i morgen i forbindelse med Black Friday, hvor der er åbent til 22 i de fleste butikker.

Søndag er hjulet igen samlingspunkt, når borgmester Steen Vindum og julemanden kører til toppen for at tænde juletræet kort efter kl. 11.00.

En tur i pariserhjulet koster 20 kroner. Åbningstiden bliver alle dage fra kl. 11 frem til og med den 20. december.