Foto: Hospitalsenhed Midt

Sygehuset har sin berettigelse fremover

I aftes var Regionshospitalet Silkeborg omdrejningspunkt for en politisk debat på TV2 Østjylland, mellem regionsrådsmedlemmer omkring store og små sygehuse, og besparelser i regionen.

Konklusionen i debatten var, at de små sygehuse har sin berettigelse, også i fremtiden, hvis bare de formår at specialisere sig.

Netop specialisering er en Regionshospitalet Silkeborgs spidskompetencer.

Hospitalet er flere gange blevet kåret som Danmarks bedste mindre hospital af Dagens Medicin og har modtaget prisen ”Den Gyldne Skalpel”. Den slags udmærkelser understreger hospitalets berettigelse.

Og med særlige specialer, som for eksempel Diagnostisk Center, hvor patienter får mulighed for at blive udredt på en smartere måde, har Silkeborg fat i den lange ende, lød budskabet i debatten.