Årets 80’er fest vender tilbage i 2016

I marts gentager Din Radio 8600 succesen og holder stor fest med musik, mad og tøj som i 1980'erne. Årets 80'er fest vender tilbage i 2016.

Den 5. marts vil lokale DJ's igen indtage scenen og sørge for den rette musik, så du kan komme i 80'er-stemning i Vestergadehallen.

- Vi udvider festen en smule denne gang, fordi den var delt mellem to sale sidste gang. Men vi tør godt garantere for en festlig stemning, siger Michael Jørgensen fra Din Radio 8600.

Festen begynder klokken 17 med tre timers buffet med mad som 'dengang', for dem som har lyst til det.

Klokken 20 åbner dørene, og der bliver skruet op for 80'er-musikken, neonlyset og spejlkuglerne.

Festen foregår lørdag den 5. marts i Vestergadehallen, Vestergade 56. Billetsalget er åbnet i dag på Silkeborgbilletten.dk.