Juletræ Foto: Esben Stenfeldt

Juletræer for 124.000 kroner stjålet

10 paller med juletræer var før weekenden klar til afhentning på Faurholtvej ved Sepstrup. Det var bare de forkerte, der hentede træerne.

Mellem torsdag eftermiddag og fredag morgen blev de 10 paller læsset med en minilæsser og kørt væk.

I alt er 890 nordmannsgraner til 124.000 kroner forsvundet fra Faurholtvej.

To af pallerne med juletræer blev fundet igen i nærheden, så de er enten smidt eller faldet af lastbilen igen.

Har du set noget, kan du tippe politiet på telefon 114.