Foto: Klip fra facebook-video

Lokal frikirkeformand annoncerer for nej

Formanden for en lokal frikirke, 66-årige Søren Toft Jensen, har af egen lomme financieret en kampagne med blandt andet biografreklamer, der skal lokke folk til at stemme nej ved folkeafstemningen på torsdag.

Den 66-årige har ifølge Jyllands Posten også indrykket annoncer i Jyllands Posten og Berlingske for at påvirke læsernes holdning i forhold til afstemningen om tilvalgsordningen.

Jyllands Posten skriver, at der er tale om Søren Toft-Jensen, der i 1970’erne grundlage virksomheden Borg Automotive.

I dag er han formand for frikirken ”Borgerkirken” og for den den kristne ”Borgfonden”, der ifølge fondens hjemmeside har som mission at ”fjerne forhindringer for vækst i Guds rige”, og at ”medvirke til at nye ideer omsættes til handling til gavn for Gud og hvermand.”

Søren Toft-Jensens video på Facebook er foreløbig blevet delt lidt over 3.000 gange.